Henrik Ibsens skrifter

Jeg ved ikke hvad Du tænker om mig, som så længe har udsat med at besvare ​din venskabelige skrivelse af 22. 12. f. år; men det falder mig altid svært at få en brevveksling igang igen når den engang er gået istå, og vor blev jo så omtrent afbrudt ​dengang Du forlod Kristiania. Jeg beder Dig imidlertid være forvisset om at vi under hele denne min lange taushed har bevaret Dig i venskabelig erindring, ligesom jeg er overbevist om det samme fra din side.

Derhos må jeg bede Dig undskylde en forsømmelse, som jeg først for ganske nylig er bleven opmærksom på. Jeg erfarer nemlig at jeg i sin tid har forglemt at bede Gyldendalske boghandel sende Dig et exemplar af ​ «Et dukkehjem» og jeg beklager så meget mere denne forglemmelse, som den indtraf i min lange taushedsperiode og derfor let kunde mistydes; men det håber jeg dog den ikke har gjort. Nu er det vel for sent at sende Dig bogen; men sligt skal visselig ikke indtræffe oftere.

Susanna og Sigurd beklager meget at de ikke traf Dig ​i Kristiania i afvigte sommer; men de havde ingen anelse om at Du vilde komme derind, ellers havde de naturligvis forandret sin rejseplan. ​At Sigurd ikke kunde få studere deroppe uden først at gå 1–1½ år deroppe for at høre forelæsningerne til andenexamen og så lade sig examinere påny er ret betegnende for vore forholde. Alle udenlandske universiteter står ham åbne uden nogen sådanne vilkår. Her er han bleven modtagen med den største forekommenhed; man har regnet ham til gode det år, han har studeret jus i München og tilladt ham at gå op til første afdeling af juridisk examen allerede nu i Juni; anden og sidste afdeling tager han et år senere og er dermed berettiget til at søge sig ind i italiensk statstjeneste. Det er nemlig hans agt at lade sig ​naturalisere her. Han taler og skriver fransk, tysk og italiensk som sit modersmål og har mange kundskaber i de politiske og statsøkonomiske fag, og han håber derfor trøstig at han nok skal kunne bryde sig en bane uden at behøve at ty til Norge.

Men ​spørgsmålet er om ikke også jeg derved vil se mig foranlediget til at expatriere mig. Det vilde frembyde ​mange fordele for mig at blive italiensk eller tysk borger, og da nu kirkedepartementet har fordrevet min søn, så ved jeg heller ikke hvad jeg mere har at gøre deroppe.

Overhovedet befinder vi os særdeles vel her i Rom; vejret har hele vinteren igennem været prægtigt og temperaturen næsten sommerlig. Rom er også et forholdsvis billigt levested når undtages huslejen, som er steget betydeligt i de senere år.

Men tillad mig nu at bringe Dig vore hjerteligste lykønskninger i anledning af ​din nye udnævnelse. Du kommer altså nu til at vende tilbage til Kristiania igen, og det vil unægtelig medføre mange fordele og behageligheder for Dig skønt forholdene dersteds, som overalt i Norge, visstnok i enhver henseende lader adskilligt tilbage at ønske.

Og idet forbindelsen mellem os atter er kommet igang vil jeg udtale håbet om og bestræbe mig for at den ikke igen skal blive afbrudt. ​ Axels tidlige død har gjort os meget ondt; men den kom os ikke uventet. Han var stærkt angreben allerede ifjor da ​han besøgte os i München.

Med vore bedste hilsener til ​ din hustru og til Dig selv tegner jeg mig